Hej og velkommen til Sostrup.dk, en uofficiel informationsside omkring Sostrup Slot. Siden her er lavet med henblik på at give dig en masse spændende information om slottet på Sostrup, et slot som vi her på siden holder meget af.

 

Sostrup Slots historie

Der har været gods på Sostrup i rigtig mange år. Faktisk mener man at det kan have været et krongods helt tilbage i 1327 eller tidligere, og man ved med sikkerhed at Sostrup har været et gods siden 1388 – her har man nemlig et dokument der fremviser Jens Lagesen Udsen som ejer af godset.

 

Sostrup Slot
Sostrup Slot – billede (C) Wikipedia

Det nuværende slot blev påbegyndt i 1599. Desværre døde godsejer og bygherre, Jacob Seefeld, samme år. Hans enke fortsatte byggeriet, men i 1606 opgav hun at bygge den fjerde fløj på slottet. De to fløje fik derfor lavet bindingsværksgavle i stedet for de røde tegl der findes på resten af slottet, og Sostrup Slot blev til et 3-fløjet slot.

 

Fra 1961 og til 2013 var der nonner på Sostrup. De drev slottet som et cistersencierkloster, indtil de i 2013 fraflyttede stedet. I 2014 blev Sostrup Slot solgt til søskendeparret Kirsten Bundgaard Swift og Anders Bundgaard, som nu er i gang med at restaurere og udvikle slottet, til planlagt åbning i sommeren 2015.

 

 

Overnatning på Sostrup Slot

Rundt om i avlsbygninger (de bygninger der ligger rundt om slottet) er der 17 ferielejligheder man kan overnatte i. En overnatning ved Sostrup Slot er noget enhver bør prøve.

Du kan læse mere om overnatning på Sostrup Slot her

 

Naturen rundt om Sostrup Slot

Rundt om Sostrup ligger der utrolig meget rigtig smuk natur. Rundt om slottet ligger skov, en lille skov lige ved slottet, med en utrolig hyggelig sø, og går man 3 minutter er man ved en større skov hvor man kan gå rundt i timevis.

 

Sostrup Slot ligger også tæt på vandet og en lækker strand, og er man på bil eller cykel er en varm dukkert ikke mange minutter væk. Man kan også sagtens gå eller løbe de 4,5 kilometer der er til den lækre Nordstrand, og turen derned er så smuk at den er en oplevelse i sig selv.

 

Har man taget bilen med til Sostrup bør man heller ikke snyde sig selv for at tage en tur til Bønderup Havn og spise en is. Her ligger lystbådene og skvulper i havnen, man kan spille minigolf, og området er meget betagende. Også ved Fjellerup er der lækre strande, og har man lyst kan man prøve en ny strand hver dag.

 

Restaurant Sostrup

Der har tidligere været en lækker restaurant på Sostrup, og som det ser ud på planerne åbner der en ny igen, hvilket selvfølgelig vil være et stort plus.

Du kan læse mere om restauranten på Sostrup her.

 

En lille video

I denne video kan du se lidt af området og naturen rundt om Sostrup, som det så ud efter at Cistersenciernonnerne havde forladt stedet. Det giver et godt billede af hvor helt utrolig smukt der egentlig er på Sostrup.